Umage arbejde. Grafisk grundighed.

Mit faglige kald er at hjælpe andre med at få deres budskaber: Set, hørt, forstået og husket! Det er min overbevisning at kommunikation fungerer bedst, når det er autentisk, vedkommende og inkluderende - samt at design skal være enkelt, grundigt og insisterende.

Fyldt med kreativ energi og passion for design – forankret i ønsket om at formidle og skabe udtryk, der giver indtryk.

KNOW-HOW & KNOW WHY...

Jeg har et design- og arbejds-DNA med afsæt i begrebet ‘umage’ - kombineret med en stærk kærlighed til markedsføring. Et udtalt ønske om, at bruge grafiske værktøjer til at omsætte budskaber og strategi til  forståelig kommunikation.
At kombinere ting på nye måder end det oplagte - at tænke situationer fra et andet perspektiv end mit eget.
Erfaring og viden fra den grafiske branche og marketing funktioner har jeg masser af - herunder design og udvikling af virksomheders visuelle identitet. Eksekveret på alle platforme - print til digitalt.

Siden 2014 har jeg været leverandør af design- og marketingopgaver til en bred vifte af store og små virksomheder - herunder bl.a.: Odense ZOO, Odense Teater, Skolerne i Oure, Odense Iværksætter Festival, Tietgen Kompetencecenter m.fl.